“Ikke flere bolde”.
Ingen ønsker at se denne besked på betalingsterminalen på Driving Range. Alligevel er det faktisk en fantastisk nyhed for både golfklubber og spillere.
Vi kalder det Intelligent BallGuard™
Den ny funktion kobler sig op på den eksisterende boldtæller i maskinen, og overvåger om det korrekte antal bolde gives ved hver eneste træk af bolde. Sker dette ikke – f.eks. hvis automaten er løbet tør for bolde, eller der er driftsstop på maskinen, sættes en række funktioner i gang:
- Den igangværende betaling refunderes straks til spilleren
- Spilleren oplyses på skærmen om, at ingen penge er trukket på kortet
- Automaten lukkes med beskeden på billedet.
- Klubben adviseres på SMS eller mail om at automaten er lukket pga. ovenstående.
Funktionen har netop gennemgået de sidste tests hos os, og er meget snart klar til at blive leveret til de første kunder.
Bemærk at funktionen kræver en (typisk nyere) maskine med boldtæller (hvor boldene leveres enkeltvis på et transportbånd), og ikke virker på ældre maskiner der hælder et antal bolde ud af gangen. De første maskiner fra Sellschopp, Range Master, Range Partner og Oxland er certificerede til brug med denne funktion. Har du en maskine af andet fabrikat eller model kan systemet leveres med en aftale om at montering sker på testbasis, og at der kan være brug for justeringer.
Prisen for Intelligent BallGuard™ er 249 EUR / 1.860 DKK, men gives med gratis til alle nye installationer i 2026.
Alle eksisterende kunder tilbydes denne funktion gratis (Kørsel og 1 times arbejdsløn tillægges)




